Mottaker: | VOLRATH VOGT |
Datering: | 26. mars 1880 |
Sted: | MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Herr overlærer Volrath Vogt. Kristiania.
Tillad mig herved, højstærede herr overlærer, at opfylde en kær pligt idet jeg frembærer min hjerteligste taksigelse for den righoldige og værdifulde gave, hvormed De nylig har betænkt mig, og hvorved De har glædet mig så overordentlig.
Jeg vidste jo nok at Deres store og længe forberedte værk over Jødeland nu var udkommet; men at det var et sådant pragtværk og derhos et værk, som udtømmende behandler sit stof på alle områder, derom havde jeg ingen forestilling forinden jeg fik bogen ihænde.
Vor literatur har altså nu
et monumentalt videnskabeligt arbejde at opvise, hvortil selv de store verdensliteraturer neppe ejer ret mange sidestykker, og hvilket selv den rigeste literatur måtte betragte som en end yderligere berigelse.
For mig, der så gerne beskæftiger mig med de østerlandske anliggender og forholde både i nutid og i fortid, vil dette store, klare og udtømmende arbejde være en kilde, som jeg atter og atter kommer til at ty hen til. Det har fået sin velfortjente hædersplads i min bogsamling og som Normand sætter jeg en ære i ialfald at kunne vise det frem for de udlændinger, som besøger mig.
Med gentagen tak og med ønsket og forvissningen om at dette værk må bringe Dem rig anerkendelse i de videste kredse tegner jeg mig
med særdeles højagtelse
Deres ærbødigst og hjerteligst forbundne
Henrik Ibsen.